Klubmodul henter siden
Cykling 2 - Trænerkursus
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Invitation til Cykling 2-modulet på Triatlon 2-træneruddannelsen

Cykling 2-modulet bygger oven på Cykling 1-modulet, og er målrettet dig der som cykeltræner i en triatlonklub gerne vil undervise og videreudvikle mere erfarne triatleter.

Formål

Formålet med kurset er at give deltagerne viden om cykeltræning for at kunne optimere erfarne triatleters tekniske og konditionelle niveau.

Læringsmål

Efter kurset er målet at deltagerne er i stand til:

  • At forberede, gennemføre og evaluere et specifikt cykeltræningsprogram i sin helhed, tilpasset atleternes præstationsniveau og konkurrencemål.
  • At optimere atleternes cykeltekniske færdigheder.
  • At kunne organisere en gruppekørsel for et hold erfarne triatleter med forskellige niveauer som kan styrke klubbens fællesskab.
  • At kunne give grundlæggende vejledning i cykelindstillinger for cykeltræningen og konkurrence.
  • At være en aktiv og motiverende træner ved cykeltræningen og skabe et godt træningsmiljø.
  • At kunne forklare og kommunikere træningsmål og træningsindhold for triatleterne i forbindelse med en cykeltræning.

Pris: 400 kr. 

Bemærk: Der skal være minimum 5 og maksimalt 16 deltagere for at afholde kurset.

Sted:

Fredericia Triathlon Teams klublokale - Vester Ringvej 100, 7000 Fredericia

Tid: 10.00-15.00

Underviser:

Ragnar Gudmundsson

Online del:

Når du tilmelder dig et af vores moduler, får du adgang til vores e-læringsplatform. Her finder du videoer med tilhørende spørgsmål, som du bedes besvare inden den praktiske kursusdag.
 
 - Videoernes længde: 1-8 minutter
 - Forventet samlet tid:  ca. 4 timer
 - Onlinekurset skal være gennemført senest fredag d. 26. september kl. 23:59 for at få adgang til den praktiske del.

Fysisk del:

Målet at give deltagerne viden og værktøjer til at kunne forberede, gennemføre og evaluere effektive cykeltræningspas for erfarne triatleter.

Krav for deltagelse:

For at kunne tilmelde dig Cykling 2, er det et krav at du har gennemført som minimum modulet Cykling 1 under Triatlon Danmarks nye træneruddannelsesstruktur - eller at du har gennemført hele Triatlon 1 under den gamle træneruddannelsesstruktur. Skriv til post@triatlon.dk hvis du er i tvivl om du kan tilmelde dig kurset.

Cykling 2 er en del af Triatlon 2-træneruddannelsen som udover Cykling 2 også indeholder Bassinsvømning 2, Åbentvandsvømning 2, Løb 2 og Træningsplanlægning 2. Hvis man også gennemfører DIF træner 2 | DIF har man gennemført hele Træner 2-uddannelsen. 

Læs mere om Træneruddannelsen i Triatlon her: Ny Triatlon Danmark Træneruddannelse 2024

Med sportslig hilsen
Triatlon Danmark

Tilmeldte
4 /16
Tilmeldingsfrist
24.09.2025
Tidspunkt
27.09.2025 kl. 10.00 - 27.09.2025 kl. 15.00
Sted
Fredericia Triatlon Teams klublokale
Instruktør
Pris
400,00 kr.