Klubmodul henter siden
TRÆNINGSPLANLÆGNING 1
Tilmeldingsfrist er overskredet

Bliv en endnu bedre træner for dine atleter

På Træningsplanlægning 1 lærer du at udarbejde en 4-ugers plan for en atlet eller en gruppe – med fokus på målsætning, periodisering og intensiteter. Et kursus for dig, der vil udvikle dine kompetencer som triatlontræner.


Bemærk: Deltagelse i Træningsplanlægning 1 kræver at man har gennemført alle de 4 moduler på niveau 1 af triatlontræneruddannelsen (Bassinsvømning 1, Åbentvandssvømning 1, Cykling 1 og Løb 1) plus DIF 1. Har man misset et enkelt modul kan man søge om dispensation til deltagelse ved at sende en mail til rasmus.henning@triatlon.dk.


Dato
Tirsdag d. 25/11 i tidsrummet kl 18.00-21.00 via Teams (ikke fysisk fremmøde).

 

Læringsmål

Deltageren kan udarbejde en 4-ugers træningsplan for en selvvalgt atlet eller gruppe, der målretter udviklingen efter niveau og målsætning.

Evalueringen tager udgangspunkt i en egen udarbejdet plan, hvor anvendelsen af teori fra e-læringsdelen kommer til udtryk. Grundlag for samtalen er:

  • én 4-ugers plan

  • én ugeplan

  • ét specifikt træningspas

Organisering

  1. E-læring - åbner ca. 25. oktober og skal gennemføres før evalueringssamtalen
  2. Udarbejdelse og aflevering af produkt (læs nedenfor)
  3. Individuel forberedelse til evalueringssamtalen
  4. Evalueringssamtalen

Produkt (det du skal aflevere)

Produktet er en træningsplan der kan bygge på:

  • en selvvalgt case, eller

  • egen praksis (en enkelt atlet eller en træningsgruppe) i et selvvalgt tidsrum i sæsonen.

Produktet består af:

  1. 4-ugers træningsplan (oversigt)

  2. Ugeplan (detaljeret eksempel)

  3. Træningspas (et konkret pas med formål, indhold og intensitet)

Brug gerne de oversigtsskemaer (bilag 1 og 2) som fremsendes if. med adgangen til e-læring gives.

Faglige krav (det du skal kunne begrunde)

I præsentationen forventes det, at du forklarer og begrunder dine valg med afsæt i:

  • Atletens/gruppens udgangspunkt og niveau

  • Målsætningsprincipper

  • Træningsprincipper (specificitet, progression, variation m.m.)

  • Træningsbelastningsprincipper (load/restitution)
  • Periodiseringsprincipper 

  • Træningsintensiteter (valg og anvendelse)

Evalueringssamtalen
Evalueringssamtalen vil finde sted tirsdag d 25/11 i to hold*:

  •  Hold 1: kl: 18:00-19:30 
  •  Hold 2: Kl: 19:30-21:00

*Noter i tilmeldingen hvilket hold du ønsker at være på.

Afleveringsfrist

Send produktet (4-ugers plan, ugeplan og træningspas) til Ragnarragnar@optimizar.dk senest 3 dage inden samtalen

Tilmeldte
6 /16
Tilmeldingsfrist
09.11.2025
Tidspunkt
25.11.2025 kl. 18.00 - 25.11.2025 kl. 21.00
Sted
Pris
400,00 kr.